Læserbreve

18. februar 2018

landbrug og miljø hånd i hånd

Af Erling Bonnesen, MF

16.02.2018 

Målrettet miljøregulering og den nye teknologi i fremtidens præcisionslandbrug skal sikre fremtidens landbrug og fødevareproduktion samtidig med at vi passer godt på miljø, naturen og drikkevandet. 

Med målrettet miljøregulering sætter vi ind med ekstra miljøtiltag, der hvor der er behov for det. 

Med en rivende teknologisk udvikling, også med inddragelse af droner, satellitfotos og robotter udvikles i disse år fremtidens præcisionslandbrug med ny præcisionsteknologi, der f.eks. kan udføre præcisionsgødskning, der doserer gødning forskelligt efter behov og præcisionssprøjtning, der kun går efter at ramme det ukrudt der skal bekæmpes. 

Landbruget er også godt med på den grønne bølge. F.eks. biogas udbygges godt i disse år.

Energipil og switchgrass er eksempler på afgrøder, der måske kan udvikles til energi- og bioformål. 

Landbrug og miljø er ikke hinandens modsætninger. Stop den falske modsætning. Vi vil alle have rent vand i hanerne, godt miljø og god natur. Landbrug og miljø går hånd i hånd. Det er win win for hele Danmark.

Stor fødevareeksport af danske kvalitetsfødevarer, der efterspørges over store dele af verden og stigende eksport af danske miljøteknologiløsninger sikrer mange danske arbejdspladser. 


skæmmende skibsvrag skal væk

Af Erling Bonnesen, MF

12.02.2018 

Gamle skibsvrag, halvt sunket og med en del af vraget oven vande, ligger flere steder og skæmmer for et ellers dejligt udsyn fra kysten og ud over vandet. Udgør de miljørisiko skal og bliver der sædvanligvis også handlet på det, med ejeren som ansvarlig. Udgør vraget ikke miljørisiko, så er det først ejerens ansvar, at få det fjernet, men hvis ejeren ikke er der længere eller f.eks. ikke er i stand til at klare opgaven økonomisk og det er afprøvet, så er der hidtil typisk ikke sket mere.

Med den netop indgåede aftale om udmøntning af Vækstplan DK er der afsat en pulje på 2,8 mill. kr., som kommunerne kan søge ind på, som tilskud til at fjerne kystnære skibsvrag, der ligger og skæmmer.

Jeg bragte i forslag at få afsat denne pulje. Jeg havde gerne set den større. Der var ikke flertal til mere, men nu kan man komme i gang med, at få de skæmmende kystnære skibsvrag væk. Det er jeg glad for og jeg vil fortsat følge udviklingen på området.


god naturindsats

Af Erling Bonnesen, MF

07.02.2018

Med vores naturpakke udlægges der over 13.300 ha urørt skov og anden biodiversitetsskov i Danmark.

Hermed vil ca 20 pct. af de statslige skovområder været urørt skov og anden biodiversitetsskov.

Det er en historisk stor naturpakke, hvor der målrettet gøres en indsats for biodiversiteten, som er under pres i det meste af verden.

Skovene giver levesteder for dyr og planter. Mange steder kan man tage en god gå- eller løbetur i skoven. Skovene var næsten forsvundet i Danmark i starten af 1800-tallet. Skovarealet i Danmark er nu oppe på godt 14 pct. og det stiger fortsat. Målet er på længere sigt, at nå op over 20 pct. Skovene producerer også et af de mest miljøvenlige råstoffer, træ. Naturpakken er god for både skovene, biodiversiteten, beskyttelse af drikkevandet og giver gode rekreative muligheder.


et lille skatteskridt

Af Erling Bonnesen, MF

07.02.2018

Det lykkedes med den netop indgåede blå skatteaftale og sikre at det bedre kan betale sig at arbejde.

I Venstre havde vi gerne set en større skatteaftale, men vi gik så langt vi kunne finde flertal til det.

Et lille skatteskridt er bedre end ingenting.

Skattelettelser bidrager til at skabe flere arbejdspladser, vækst og overskud. Det øger skattegrundlaget og bidrager dermed til financiering af velfærdssamfundet. I Venstre vil vi fortsat arbejde for flere skattelettelser, således at borgerne kan beholde en større andel af de penge, som man selv tjener.

Det er god liberal politik.


Godt forsvar skaber tryghed

Af Erling Bonnesen, MF

28.01.2018

Cyberkrigen hærger. Trusler og konflikter mange steder, også tæt på Danmark.

Derfor handler vi med ny forsvarsaftale og nødvendig investering i vores forsvar og sikkerhed. Jeg har selv været soldat og garder. Jeg er glad for at vi med denne aftale kan bakke stærkt op om vores forsvar, så vores soldater toptrimmet kan yde den bedste indsats og dermed skabe den bedste tryghed for os alle.

Vores soldater får en topmoderne træning og uddannelse, således at man bedst muligt kan imødegå de trusler der desværre er også mod Danmark. Samtidig skal der foretages de nødvendige investeringer i moderne udstyr, ikke alene rent militært med kampvogne, men også i cyberforsvarsudstyr, så vi bedst muligt kan imødegå de trusler vi allerede ser finde sted på IT- og cyerområdet.

Når det nye udstyr skal på plads, så vil det også give arbejdspladser i Danmark, hvor vi har flere virksomheder der er leveringsdygtige i moderne udstyr. Også skibe skal bygges og vedligeholdes.

Det vil også kunne komme fynske og danske værfter til gode med nye ordrer.

Et godt forsvar skaber tryghed. Det hjælper denne forsvarsaftale med.

 

Fynsk motorvejskamp fortsætter

Af Erling Bonnesen, MF

16.01.2018

Meget tilfredsstillende at det lykkedes med bredt politisk samarbejde, at få flertal til at få sat penge af i finansloven til næste etape af det tredje fynske motorvejsspor fra Nr. Åby til Odense V.  

Det skyldes ikke mindst, at det lykkedes at få løftet sagen op på den politiske dagsorden, så det ikke alene var et fynsk problem, men vi fik det også gjort til en landspolitisk opgave, bl.a. med henvisning til trængslen og stigende antal ulykker på motorvejen.

Nu går det projektforberedende arbejde i gang så entreprenørmaskinerne efterfølgende kan starte op på strækningen Nr. Åby til Odense V. Det er godt for Fyn og hele Danmark. Det medvirker godt til at skabe vækst og arbejdspladser. 

Fokus retter sig nu på det tredje motorvejsspor på strækningen syd om Odense frem til afkørslen til det nye supersygehus. Anlægsloven er på plads, men der er ikke sat penge af til den strækning.

Den fynske motorvejskamp fortsætter, så der også i en kommende finanslov kan blive sat penge af til etapen syd om Odense, gerne så arbejdet med anlæggelse kan følge lige efter, at den nu igangsatte etape bygges. 

Bøf af kød!

Af Erling Bonnesen, MF

11.01.2018.

En god bøf, steak, flæskesteg eller anden kødret af dansk kød er godt, sundt, sikkert og klimavenligt.
Grøntsager og salat er også godt, men ikke hvis det er det eneste, der er på tallerkenen.
En bøf skal være af kød og gerne med tilbehør og helt efter forbrugernes eget valg, mix og sammensætning. 
Kød er vigtig i varieret kostsammensætning. Kød indeholder proteinog er vigtig for kroppens opbygning og vedligeholdelse. Greenpeace og andre vil erstatte kødet med planteprodukter.
Det er dem frit for i Greenpeace og andre at fravælge kød, men forbrugerne behøver ikke lade sig pådutte moraliserende ensidige holdninger. 
Danske bøffer af kød er verdens mest klimavenlige. Vælg dansk kød i stedet for udenlandsk, så er man også grøn og hjælper klimaet. 
Fødevareproduktionen, også kød, er steget de seneste 25 år. Samtidig er udledningen af drivhusgasser fra fødevareproduktionen i Danmark faldet med 20 %. Med dansk kød spiser vi mere klimavenligt end tidligere. Dansk kød er produceret med højt niveau på fødevaresikkerhed og lavt medicinforbrug. 
Dem der foretrækker alternative plantebøffer er velkommen til det, men danske bøffer skal være af kød !

Fantastisk dag for fyn

22.09.2017

Rigtig godt at det nu er aftalt, at der kommer gang i at få bygget det rigtige tredje vestfynske motorvejsspor

og sænkning af taksterne på Storebælt. Endelig lykkedes det. To fantastiske og gode aftaler for Fyn.

Det vil på alle måder styrke Fyn, øge tilliden til at investere i Fyn, i flere arbejdspladser og øge interessen for at bosætte sig på Fyn, besøge Fyn som turist og samlet øge aktivitetsniveauet på Fyn, når mobiliteten øges

og det bliver nemmere at komme frem. Hurra for at det lykkedes !

MF Erling Bonnesen (V)
Kløverbakken 12,
5672 Broby

S kovending på glatis

Af Erling Bonnesen MF

Venstre’s udlændingestramninger virker og giver resultat. I de seneste to år har vi med afsæt i blå lejr foretaget mange opstramninger. Det virker. Tilstrømningen falder.

Samtidig har vi under stor debat også indført kontanthjælpsloft og integrationsydelse. Det medvirker til at begrænse tilstrømningen, ligesom vi stiller krav og forventninger om, at når man kommer til Danmark, så skal man lære dansk, integrere sig, tage arbejde og sørge for sig og sine, uden som mål at gå efter offentlige ydelser. Vi siger ja til dem der kan og vil. Vi siger klart nej til dem der ikke vil.

Den tidligere S-ledede regering gennemførte mange lempelser og konsekvenserne for tilstrømningen har vi alle set. Nu signalerer S, at de har foretaget en kovending og stemmer ind imellem også for nogle af vore stramninger. Det er jo et skridt på vejen. Men der er mange skridt endnu for at nå i mål.

Hvorfor vil S ikke stemme for integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet ? Det virker jo.

Tværtimod har S sagt, at de vil rulle integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet tilbage, hvis de vinder næste valg. Den nye S kovending er på glatis og skøjter baglæns.


Tak Carsten abild og kampen går videre

Carsten Abild har kæmpet i 40 år for at bevare det gode liv på landet. Nu takker Abild af i Landsbyerne i Danmark. Jeg håber vi er en del ,der vil sætte vilkårene på landet på landkortet. Netop dette emne var en af grundene til jeg gik ind i politik. Skiftende regeringer har i rigtigt mange år syltet forholdene i og omkring landsbyerne. Store milliard beløb er blevet kastet i de store byer men ganske få millioner er kommet landsbyerne til gode. Den nuværende regering har igangsat mindre tiltag der går i den rigtige retning. Og vi er mange der venter forventningsfuldt på den nye planlov. Undersøgelser viser at mange unge familier gerne vil flytte på landet. Det kræver bl.a. at Kreditforeningerne får ja-hatten på. At vi får bedre internet- og mobildækning ( spæde skridt i gang ). Vi har i de mindre samfund et hav af ildsjæle, der vil gå igennem ild og vand for at kunne se forbedringer på området.


I København har vi fået sammensat i Folketing med rigtigt mange DJØFére, der hovedsagligt har deres gang i de store byer og en del af dem kommer direkte fra studier på Universitetet. Hvordan skal de kunne sætte sig ind i de dagligdagssituationer vi andre lever med på landet. Og mange af os står jo glade op hver dag til en helt fantastisk natur og har masser af energi. Men lidt hjælp fra politikerne ville jo ikke gøre noget.

En ting er sikkert : Min kamp for bedre forhold i landsbyerne går videre. Der er selvfølgelig mange ting at tage fat på i politik. Men her har vi et af de vigtigste i smukke Danmark. Og tak for inspirationen Hr. Abild !

Ole Pedersen 

Folketingskandidat Venstre i Faaborg-Ærø kredsen.


fart med fornuft

Fartgrænserne i Danmark skal give mening. De skal være fornuftige, og de skal udformes efter de konkrete forhold på vejene. Som når vi nu vil sætte fartgrænserne op dér, hvor det giver god mening. Omvendt bør man sænke fartgrænsen, hvor der kan være fare på færde – eksempelvis i byer ved skoler og børnehaver. Jeg er ikke i tvivl om, at en sådan politik efter princippet ”Fart med fornuft” vil bidrage til at styrke den generelle respekt for fartgrænserne og bilisternes trafikmoral. Alt sammen til gavn for trafiksikkerheden. 

Vi lægger nu op til at gøre en vellykket forsøgsordning, med højere hastighed på udvalgte landevejsstrækninger, permanent. Det vil styrke mobiliteten i hele Danmark og især i vores landdistrikter.

Som led i forsøgsordningen, der har været i gang siden 2011, har man hævet fartgrænserne fra 80 km/t til 90 km/t på udvalgte, sikre landeveje. I alt har 100 kilometer dansk vej været med i forsøgsordningen, og erfaringerne har været positive: Der er sket en lille stigning i den gennemsnitlige hastighed og et mindre fald i antallet af ulykker.    
 
Evalueringen af forsøgsordningen peger på, at det er en succes at hæve fartgrænserne på de sikre landeveje, og derfor giver det god mening at gøre det permanent – og det skal naturligvis ske med respekt for trafiksikkerheden. Det arbejde tager vi nu fat på, ved at vejmyndighederne i samråd med politiet får mulighed for at hæve fartgrænserne på de landevejsstrækninger, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

MF Erling Bonnesen (V)
Kløverbakken 12,
5672 Broby