I Fyens Stiftstidende d. 24. januar har lektor Finn Wiedemann fra SDU skrevet en kronik, der (igen) giver stof til eftertanke, både lokalt, nationalt og internationalt.
I konklusionen skriver Wiedemann:

”Den stærke mand er tilbage, og vi kan ikke afvise, at han også får succes her. Erfaringen er, at når den stærke leder først har indfundet sig, kan han være svær at slippe af med igen. Rådet er derfor at sørge for at have så gode alternativer til ham som muligt, så han bliver uinteressant”.

Udgangspunktet for kronikken var USA´s valg af ny præsident.
Et land med mange millioner borgere har valgt en præsident, som entydigt tager udgangspunkt i personlige grovheder, skaber splid og opfører sig, som man ser ledere i ikke demokratiske lande, senest under besøget af Ukraines præsident - hvor er egentlig forskellen mellem øst og vest?

Nationalt oplever vi også her i landet af og til lignende angreb fra de yderste fløje på den demokratisk valgte nationale regering. En regering som selvfølgelig begår fejl, men konstant arbejder for at vores demokrati fortsat skal tages alvorligt, vel og mærke ud fra en respektfuld kommunikation.

Denne klumme har som bekendt sit udgangspunkt i den kommunale verden. Herfra en tak til avisen, som giver plads til den demokratiske debat.

Er der overhovedet nogle af de internationale og nationale bekymringer, som vi i den kommunale verden bør inddrage i vores overvejelser?

Mange, ja sikkert alle, partiforeninger kæmper en kamp for at finde nye kandidater til det kommende kommunevalg. En stor del af de afslag fra evt. kandidater, som jeg har mødt, er den manglende lyst til at stå til ansigt overfor den stigende grovhed i de omkostningsfrie kommentarer på diverse elektroniske medier.

Der skal ikke mange analyser til at se, hvorfra tonen kommer. Når en af verdens mest magtfulde præsidenter i næsten hver en sætning sender en personlig hadefuld besked afsted, så er lyset jo klar for ”nye talentfulde” politikere, hvorledes en ny politisk karriere skal forme sig. Set i det lys er det måske godt, at det er svært at finde nye kandidater til de politiske poster.

Personligt har jeg fravalgt de elektroniske platforme, hvilket betyder, at jeg selvfølgelig reducerer mulighederne for at komme ud til en bredere kreds med mine politiske budskaber. I stedet har jeg valgt løbende at skrive læserbreve med det ønske at holde den politiske debat åben. Denne tilgang har givet flere positive tilbagemeldinger, men absolut også det modsatte.

Tilsyneladende er der flere kommuner her på Fyn, hvor kammertonen er lagt i graven. Den ene konflikt afløser den anden. I Faaborg Midtfyn er vi generelt begunstiget af en ordentlig samarbejdstone, selvom kæden tilsyneladende også her kan hoppe af.

Vi har brug for stærke demokratiske ledere, som forstår at lytte, give plads og inddrage sine lokale aktører i beslutningsprocesserne. Det er min oplevelse, at ledelse i den politiske verden alt for ofte betyder, at alle menige politikere skal levere viden og argumenter til deres leder, således at den valgte leder kan træffe sine egne ”vigtige” beslutninger – en topstyret og hierarkisk vej som lederne i både det private og offentlige regi har forladt for mange år siden! Hvorfor mon?

Min konklusion er, at vi aktive politikere har et meget stort ansvar, hvorledes det politiske arbejde bliver kommunikeret og udvist i praksis, og dermed bl.a. indirekte at sikre nye kandidater til et kommende kommunevalg – ellers tror jeg, at der også lokalt vil være søgning mod ”den stærke mand”.